Solcellelampe løser problemet

Little Sun solcellelampeLittle Sun, som er lavet af kunstneren Olaufur Eliasson i samarbejde med ingeniøren Frederik Ottesen, er ikke bare en solcellelampe. Det er et håb – et håb om en lysere fremtid, for den del af jordens befolkning, som ikke har mulighed for, at få elektricitet i deres hjem eller på arbejdet. Der er i dag ca. 1.2 millioner mennesker, som ikke har adgang til det offentlige elnet. Prøv en gang at forestille dig, hvor svært det må være, at læse lektier eller holde en butik åbent, efter mørkets frembrud, hvis ikke man har noget lys. Det er desværre en situation som mange står i. Den mest udbredte løsning på problemet er, at bruge petroleumslamper, desværre udgør disse en kæmpe sundhedsrisiko og brandfare, og samtidig er petroleum relativt dyrt. Projektet Little Sun blev derfor skabt, for at finde en erstatning til petroleumslamperne. Projektet blev officielt skudt i gang tilbage i 2012, og har hjulpet rigtig mange mennesker.

Little Sun solcellelampeLittle Sun benytter solenergi, som lader lampen op. Efter blot 5 timer i solen kan lampen lyse i op til 10 timer. Den kan tændes og slukkes, som man ønsker, og lyse med to forskellige lysstyrker. Selve lampen ligner en lille sol, som er produceret i gul plastik, og er designet så den kan monteres på næsten hvad som helst. Det vigtigste er, at Little Sun ikke udgør nogen sundhedsfare, den er ikke brandfarlig og det estimeres, at folk i off-grid områderne – folk som ikke er tilknyttet elnettet – kan spare op mod 90% af hvad de, på nuværende tidspunkt, bruger på petroleum, ved i stedet at bruge Little Sun.

I et hjem, med elektricitet, er det en perfekt solcellelampe at have med på telttur eller med på terrassen, en sommeraften. Den har et kraftigt lys, og kan også bruges som lommelygte, eller til børnenes små gemmesteder og huler. Hvis du investerer i en Little Sun, får du ikke bare en solcellelampe, du gør det også muligt at sende et eksemplar til et off-grid område, hvor de lokale kan købe den til en overkommelig pris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>