Messing var et yndet materiale at bruge til fremstilling af belysning i svundne tider, men har i de seneste par år fået en renæssance og blevet en yndet favorit hos danskerne. Flere producenter er begyndt at fokusere mere på den smukke fattigmandsguld. Her er et udpluk af vores favoritter.

Reade fra danske Menu er en smuk og enkelt bordlampe, der udmærker sig ved at være konstrueret i en mat messing kvalitet, der ikke er så udbredt som sin blanke variant. Med inspiration fra antikke olielamper emmer den af old school charme, men med et moderne minimalistisk look, der passer ind i de fleste skandinaviske hjem.

Menu har kreeret den smukke Franklin pendel gjort i massivt messing og med fire arme, der stikker ud i en smuk tilfældig symbiose. Som flere andre i serien Tribeca er den inspireret af 1930ernes pomp og pragt og konstrueret af Søren Rose Studio ved at skille lamper ad fra perioden og derefter sætte dem sammen igen i nye sammenhænge. Franklin er frugten af denne proces og et særdeles vellykket bud på en moderne lampe med historiske rødder.

En ny lampe i sortimentet er den skønne bordlampe fra Restart Milano, der kalder den en dialog mellem enkelthed og klassicisme. Med en justerbar globeskærm i messing, halogenpære og med dæmper er den et perfekt kandidat til din næste skrivebordslampe. Med en fod i massiv messing er den bastant og overraskende hårdfør trods sit umiddelbart spinkle ydre.

Read More

Denne fantastiske nation vi kalder for kongeriget Danmarks har en rig historie, der afspejles i kunst, poesi, scenekunst og andre kreative udfoldelser. Men også i de små ting, der præger vort bybillede tilsyneladende helt anonymt og blot belyser gade og stræder.

Hvor mange minutter af din tid på denne jord har vi brugt på at reflektere over de titusindevis af lamper, der oplyser vore veje og gader i dette smukke land? Højst sandsynligt ikke synderligt lang tid.

Før gaslampernes fremtog i midten af 1800-tallet var byer og købstæder mere end mindre bælgmørke med undtagelse af byens Rådhus. Dette var for at man i det mindste kunne se hvor retfærdigheden havde til huse. Disse tranlygter holdes ved lige og tændes hver aften af de utrættelige vægtere.

Hver morgen skulle tranlygterne slukkes og fyldes op. Et tidsspildende arbejde, der optog mange mandetimer i det ganske land. Udover den ene eller de meget få gadelygter i byen måtte borgere selv medbringe fakler eller olielamper når de færdes i byen. Festligt har det bestemt været når kongen skulle i teateret i kaner hvor gaden blev oplyst af løbere med fakler, der flankerer kongeparret. Hvad man skal huske er at dagen sluttede betydeligt tidligere for 200 år siden end hvad vi er vant til i det 21. århundrede. En københavnsk teaterforestilling i 1822 sluttede eksempelvis senest kl 19 “så folk da så kunne nå at komme ordentligt i seng”.

Den 4. december 1857 blev den første gasgadelampe tændt i København da Østre Gasværk begyndte at kunne levere tilstrækkelig med  gas til at holde liv i belysningen. Over de næste par år blev 1800 gaslamper installeret i Indre By som erstatning for de daværende 1600 tranlygter.

Ikke alle var dog lige begejstrede over den nye teknologi. Georg Brandes mindes en gammellibertiners ord: “Man kan jo ikke mere stifte Bekendtskab med en lille Dame under de Lygter”. Brandes selv var mere positivt stemt overfor de nye gaslamper: “Første aften gassen havde den nye stærke belysning en forunderling virkning på mine drengenarvers ømfølsomhed. Alle kvinder syntes for mig som rene stråleskikkelser og eventyrligt bedårende. Ja, en smuk 30-årig kvinde jeg mødte forekom mig pludselig overvældende dejlig”.

I forbindelse med Kong Christian IX og Prinsesse Louises guldbryllup i 1892 blev der opsat et fåtal af elektriske gadelygter på Kgs. Nytorv som erstatning for de glødende gaslamper. Gennem de næste 60 år bliver gaslamperne langsomt udfaset og i 1957 officielt afskaffet. I 1959 gik lygtetænderen sin sidste tur og slukkede den sidste gaslampe i København belligende på Frederik VIIIs gade på Nørrebro.

Siden 1959 har København, og resten af landet for den sags skyld, været afhængig af elektriske gadelamper. Næste skridt i gadebelysningens evolution er udskiftningen af de gamle glødepærelamper til mere energibesparende LED lamper. Københavns kommune investerede ikke mindre end 266 millioner kroner i 2014 til ny LED belysning, der sættes op indtil 2016. Disse intelligente lamper vil eksempelvis kunne ændres fra hyggebelysning til et skarpt hvidt lys i tilfælde af et trafikuheld.

Hvad er fremtiden for gadebelysning? En af mulighederne er hvad Cambridge City Council har indført på flere af stierne i byens parker. Teknologien ved navn “Starpath” er inspireret af Vincent Van Goghs maleri “Starry Night”, der forestiller en nattehimmel oplyst af millioner af stjerner. I løbet af dagen opfanger de små selvlysende partikler solens stråler og forsætter med at lyse gennem natten. Miljøvenligt, anderledes og overfladen bidrager tilmed til at gøre overfladen mere skridsikker i de våde måneder. Alt i alt et stærkt bud på fremtidens gadebelysning, der med garanti vil oplyse vores skønne land i mange år endnu.

Read More