Messing slår til igen

Messing var et yndet materiale at bruge til fremstilling af belysning i svundne tider, men har i de seneste par år fået en renæssance og blevet en yndet favorit hos danskerne. Flere producenter er begyndt at fokusere mere på den smukke fattigmandsguld. Her er et udpluk af vores favoritter.

reade
Den minimalistiske og smukke Reade fra Menus Tribeca serie

Reade fra danske Menu er en smuk og enkelt bordlampe, der udmærker sig ved at være konstrueret i en mat messing kvalitet, der ikke er så udbredt som sin blanke variant. Med inspiration fra antikke olielamper emmer den af old school charme, men med et moderne minimalistisk look, der passer ind i de fleste skandinaviske hjem.

franklin_chandelier_brass
Franklin egner sig til både soveværelset som stuen.

Menu har kreeret den smukke Franklin pendel gjort i massivt messing og med fire arme, der stikker ud i en smuk tilfældig symbiose. Som flere andre i serien Tribeca er den inspireret af 1930ernes pomp og pragt og konstrueret af Søren Rose Studio ved at skille lamper ad fra perioden og derefter sætte dem sammen igen i nye sammenhænge. Franklin er frugten af denne proces og et særdeles vellykket bud på en moderne lampe med historiske rødder.

TableLamp
Den unikke “Table Lamp” fra Restart Milano.

En ny lampe i sortimentet er den skønne bordlampe fra Restart Milano, der kalder den en dialog mellem enkelthed og klassicisme. Med en justerbar globeskærm i messing, halogenpære og med dæmper er den et perfekt kandidat til din næste skrivebordslampe. Med en fod i massiv messing er den bastant og overraskende hårdfør trods sit umiddelbart spinkle ydre.

 

 

Read More

Dansk gadebelysningens overraskende spændende historie

Denne fantastiske nation vi kalder for kongeriget Danmarks har en rig historie, der afspejles i kunst, poesi, scenekunst og andre kreative udfoldelser. Men også i de små ting, der præger vort bybillede tilsyneladende helt anonymt og blot belyser gade og stræder.

Hvor mange minutter af din tid på denne jord har vi brugt på at reflektere over de titusindevis af lamper, der oplyser vore veje og gader i dette smukke land? Højst sandsynligt ikke synderligt lang tid.

Før gaslampernes fremtog i midten af 1800-tallet var byer og købstæder mere end mindre bælgmørke med undtagelse af byens Rådhus. Dette var for at man i det mindste kunne se hvor retfærdigheden havde til huse. Disse tranlygter holdes ved lige og tændes hver aften af de utrættelige vægtere.

Hjørring
De sidste vægtere i Hjørring med en tranlampe til højre og den nyere petroleumslampe til højre. I 1904 var alle vægtere i Hjørring afskaffet.

Hver morgen skulle tranlygterne slukkes og fyldes op. Et tidsspildende arbejde, der optog mange mandetimer i det ganske land. Udover den ene eller de meget få gadelygter i byen måtte borgere selv medbringe fakler eller olielamper når de færdes i byen. Festligt har det bestemt været når kongen skulle i teateret i kaner hvor gaden blev oplyst af løbere med fakler, der flankerer kongeparret. Hvad man skal huske er at dagen sluttede betydeligt tidligere for 200 år siden end hvad vi er vant til i det 21. århundrede. En københavnsk teaterforestilling i 1822 sluttede eksempelvis senest kl 19 “så folk da så kunne nå at komme ordentligt i seng”.

 

lygtetaender-gadebelysning
Lygtetænder i gang med at tænde en gaslygte på Halmtorvet. Tegningen er fra 1893.

Den 4. december 1857 blev den første gasgadelampe tændt i København da Østre Gasværk begyndte at kunne levere tilstrækkelig med  gas til at holde liv i belysningen. Over de næste par år blev 1800 gaslamper installeret i Indre By som erstatning for de daværende 1600 tranlygter.

gudfaders-billedbog3
Tegninger fra HC Andersens “Gudfaders Billedbog”, der illustrerer borgernes begejstring for de nye funklende gaslamper. Bemærk den triste vægter i baggrunden, der blev overflødig i de næste år.

Ikke alle var dog lige begejstrede over den nye teknologi. Georg Brandes mindes en gammellibertiners ord: “Man kan jo ikke mere stifte Bekendtskab med en lille Dame under de Lygter”. Brandes selv var mere positivt stemt overfor de nye gaslamper: “Første aften gassen havde den nye stærke belysning en forunderling virkning på mine drengenarvers ømfølsomhed. Alle kvinder syntes for mig som rene stråleskikkelser og eventyrligt bedårende. Ja, en smuk 30-årig kvinde jeg mødte forekom mig pludselig overvældende dejlig”.

lysmester
Lygtetænderen tænder gaslygte på Nørrebro i 1954. Fem år senere i 1959 er de alle væk.

I forbindelse med Kong Christian IX og Prinsesse Louises guldbryllup i 1892 blev der opsat et fåtal af elektriske gadelygter på Kgs. Nytorv som erstatning for de glødende gaslamper. Gennem de næste 60 år bliver gaslamperne langsomt udfaset og i 1957 officielt afskaffet. I 1959 gik lygtetænderen sin sidste tur og slukkede den sidste gaslampe i København belligende på Frederik VIIIs gade på Nørrebro.

nypic
De brune (bagerst) gadelamper er snart historie, efterhånden som byens gader i stedet forsynes med nye, hvide energibesparende lamper (forrest) fra Louis Poulsen

Siden 1959 har København, og resten af landet for den sags skyld, været afhængig af elektriske gadelamper. Næste skridt i gadebelysningens evolution er udskiftningen af de gamle glødepærelamper til mere energibesparende LED lamper. Københavns kommune investerede ikke mindre end 266 millioner kroner i 2014 til ny LED belysning, der sættes op indtil 2016. Disse intelligente lamper vil eksempelvis kunne ændres fra hyggebelysning til et skarpt hvidt lys i tilfælde af et trafikuheld.

15_STARPATH-Glow-in-the-Dark-Pathways_3-f
De ultraviolette partikler, der dækker flere stier i Cambridge City.

Hvad er fremtiden for gadebelysning? En af mulighederne er hvad Cambridge City Council har indført på flere af stierne i byens parker. Teknologien ved navn “Starpath” er inspireret af Vincent Van Goghs maleri “Starry Night”, der forestiller en nattehimmel oplyst af millioner af stjerner. I løbet af dagen opfanger de små selvlysende partikler solens stråler og forsætter med at lyse gennem natten. Miljøvenligt, anderledes og overfladen bidrager tilmed til at gøre overfladen mere skridsikker i de våde måneder. Alt i alt et stærkt bud på fremtidens gadebelysning, der med garanti vil oplyse vores skønne land i mange år endnu.

Read More

Passioneret dansk design fra Menu

Menu har i de seneste par sæsoner brillieret med deres brug af lækre materialer, funktionelle designs og samarbejder med skandinaviske designere. I år er ingen undtagelse, hvor Menu har sendt den smukke JDWA concrete lampe på markedet designet af den passionerede unge svenske arkitekt og formskaber Jonas Wagell.

Jonas Wagell, der er designeren bag den smukke kontrastfylde Concrete lampe.

Menu lever og ånder om nogen for design i alle afskygninger. Som de selv formulerer det: “Vi designer. Hele dagen faktisk. Nogle gange om natten også og drømmer om at gøre en forskel”. Originalitet, ansvarlighed og passion er kerneværdier for det snart 40-årige firma, der altid forsøger at være toppen af design-branchen.

menu-JWDA-style-02.wm
Stemningsbillede fra Menu med den underskønne JDWA Concrete lampe.

 Menu mestrer den svære kunst at konstruere lamper, der både formår at være klassisk samtidig med at have et moderne islæt over sig. I søgning efter inspiration til et af deres seneste kreationer, pendlen Duane, rejste Søren Rose Studio gennem Amerika og søgte efter antikke lamper, der havde et eller flere bemærkelsesværdige designs. Derefter blev alle lamperne adskilt og forsøgt samlet igen indtil et nyt mere moderne udtryk blev skabt. Et af disse blev den smukke Duane, der blandt andet er inspireret af de brølende 20ere med sit smukke glamourøse udtryk, der med garanti ville varme i de fleste hjem.

duane
Den smukke varme Duane, der har en skøn international følelse.

 Legen med materialer og evnen til udfordre gængse produktionsmetoder er Menus speciale. Siden 1976 har Menu rykket grænserne for hvad konventionel betyder samtidig med at producere brugbart design, der kan bruges af børnefamilien såvel som erhvervslivet. Et materiale som silikone er ikke just almindeligt i belysningsindustrien, men kommer virkelig til sin ret i Menus nye multilampe Bollard. Ved hjælp af et innovativt fastspændingssystem fungerer Bollard både som pendel og bordlampe. Kombineret med en varm LED belysning er den en sikker vinder i alle danske hjem.

Menu_Bollard_Carbon_Lifestyle_2
Den fantastiske Bollard, der uden tvivl ville kunne få en plads i dit hjem og hjerte.

 Så hvis du vil investere i fremtidens klassikere, vil vi på det kraftigste anbefale dig at investere i Menus nye smukke lamper.

Read More

YarnBomb

YarnBomb fra Vasanthi er en virkelig lækker lampeserie, i nordisk stil, som er designet af Tine Mouritsen. Den er håndlavet og kvaliteten er der efter – rigtig lækker. Lampeskærmen er lavet i hvid bommuld, som er spundet til en kugle. Og foden er drejet i dansk egetræ. Nu skriver jeg foden, fordi det oprindelige design var til en gulvlampe. Men størstedelen af de solgte lamper bliver hængt op som pendler. Det er nærmest en multifunktionel lampeserie – den store YarnBomb kan bruges som gulvlampe og pendel mens den lille model kan bruges både som pendel, bordlampe og væglampe. Det skaber en bred mulighed for at bruge YarnBomb i sin indretning.

Vasanthi Yarnbomb

Da YarnBomb blev designet var der blandt andet fokus på at det skulle være nemt at udskifte pæren, uden at gå på kompromis med designet. Det er blevet løst på en nær genial måde. Lampefoden indeholder nemlig små magneter, som hægter sig på en metalring på lampeskærmen. Det kunne ikke være nemmere at montere og afmontere lampeskærmen!

Serien kommer også i en udgave med røget eg, altså mørkere – hvilket gør lampen lidt mere sydlandsk i udseendet.

Read More

Solcellelampe løser problemet

Little Sun solcellelampeLittle Sun, som er lavet af kunstneren Olaufur Eliasson i samarbejde med ingeniøren Frederik Ottesen, er ikke bare en solcellelampe. Det er et håb – et håb om en lysere fremtid, for den del af jordens befolkning, som ikke har mulighed for, at få elektricitet i deres hjem eller på arbejdet. Der er i dag ca. 1.2 millioner mennesker, som ikke har adgang til det offentlige elnet. Prøv en gang at forestille dig, hvor svært det må være, at læse lektier eller holde en butik åbent, efter mørkets frembrud, hvis ikke man har noget lys. Det er desværre en situation som mange står i. Den mest udbredte løsning på problemet er, at bruge petroleumslamper, desværre udgør disse en kæmpe sundhedsrisiko og brandfare, og samtidig er petroleum relativt dyrt. Projektet Little Sun blev derfor skabt, for at finde en erstatning til petroleumslamperne. Projektet blev officielt skudt i gang tilbage i 2012, og har hjulpet rigtig mange mennesker.

Little Sun solcellelampeLittle Sun benytter solenergi, som lader lampen op. Efter blot 5 timer i solen kan lampen lyse i op til 10 timer. Den kan tændes og slukkes, som man ønsker, og lyse med to forskellige lysstyrker. Selve lampen ligner en lille sol, som er produceret i gul plastik, og er designet så den kan monteres på næsten hvad som helst. Det vigtigste er, at Little Sun ikke udgør nogen sundhedsfare, den er ikke brandfarlig og det estimeres, at folk i off-grid områderne – folk som ikke er tilknyttet elnettet – kan spare op mod 90% af hvad de, på nuværende tidspunkt, bruger på petroleum, ved i stedet at bruge Little Sun.

I et hjem, med elektricitet, er det en perfekt solcellelampe at have med på telttur eller med på terrassen, en sommeraften. Den har et kraftigt lys, og kan også bruges som lommelygte, eller til børnenes små gemmesteder og huler. Hvis du investerer i en Little Sun, får du ikke bare en solcellelampe, du gør det også muligt at sende et eksemplar til et off-grid område, hvor de lokale kan købe den til en overkommelig pris.

Read More

For børn i alle aldre

Ugle fra ZoolightFastelavn var oprindeligt optakt til fasten, og der har gennem tiden været mange bizarre traditioner forbundet med højtiden. I dag er det efterhånden blevet til børnenes fest, hvor de klæder sig ud, og mæsker sig med søde sager. I anledning af fastelavn kommer dette indlæg derfor også til, at have børnene i centrum.

Zoolight er kommet med en ny lampe, som er i tråd med den nordisk trend med ugler i indretningen. De har nemlig lavet en Ugle, i hvid plast, som enten kan stå på bordet, gulvet eller hænge på væggen. Den er perfekt til børneværelset, den er nemlig lavet så der ikke er nogen risiko for at børn brænder fingrene på den; og der sker ikke noget ved at en dyne ved et uheld kommer for tæt på.

En anden lampe er Townhouse væglampe fra Roommate, som også for nyligt kom på markedet. En virkelig smuk lampe, som giver en rigtig flot silhuet effekt. Den er lavet af aluminium som er pulverlakeret i enten hvid eller grå.

Townhouse fra Roommate

Begge lamper fungerer som flotte dekorative elementer – både når de er tændt og når de er slukkede. Det er lamper som er helt perfekte til børneværelset, men det skal ikke afholde voksne, med kontakt til det indre barn, fra at købe dem. De passer nemlig også fantastisk ind i en moderne indretning.

 

Read More

Candle-can

Bedside Gun, bordlampe fra FlosJeeves bowlerhat, pendel fra InnermostDet er gået hen og blevet helt moderne med ting der ligner noget de ikke er. Ting der tager udgangspunkt i et eksisterende design, men enten ændrer funktionen eller materialet fuldstændig. Det gælder for eksempel både for Flos’ Gun lamper og for Innermosts hattelamper.

 

Kristian Jakobsen har også været i gang, og har for Novoform designet en serie lysestager, som har samme form som drikke-dåser. Lysestagerne hedder Candle-can og de er drejet i egetræ – som er en meget hård træsort. Candle-can fås både i ubehandlet eg (lyst) og røget plus olieret eg (mørkt). Stagerne fås i 3 forskellige højder – 9.1, 11.5 og 15 cm. Lysestagerne kan bruges og se ud på vidt forskellige måder. Hver lysestage har mulighed for enten at holde et fyrfadslys, et kronelys eller et lille bloklys. Ydermere medfølger der til hver lysestage 6 gummibånd i forskellige farver, som man kan udskifte alt efter humør, udtryk eller indretning.

Novoform candle-can

Read More

Lampevalg – værd at overveje

Det kan være noget af en opgave at vælge de helt rigtige lamper til dit hjem. Der er så mange forskellige designs at vælge imellem; men frygt ej – vi kommer dig her til undsætning med en liste af ting, du skal overveje, når du skal vælge en ny lampe til dit hjem:

1. Hvad skal lampens formål være?

  • Skal den give en overordnet belysning?
  • Skal den bruges som arbejds- eller læsebelysning?
  • Skal den bruges som et dekorativt element?

Mhy pendler fra MuutoLampens funktion har stor betydning, for hvor meget lys den skal kunne give. Lamper over køkkenbordet bør for eksempel give et kraftigt lys. Mens dekorative lamper skal kunne give en belysning, som komplimenterer et rum, uden at dominere det.

 

Pineapple af Frank Kerdil

 

 

 

 

2. Er én lampe nok?

Et rum har oftest brug for flere lyskilder – og gerne flere niveauer af belysning. En enkelt loftslampe vil måske kunne lyse et helt rum op, men den vil ikke kunne give en ordentlig arbejdsbelysning eller stemningsbelysning. Desuden vil en enkelt lyskilde fra oven give nogle uflatterende skygger på især ansigter. Det er derfor vigtigt, at gennemtænke hvilket formål lyset skal have, så det kan komplimentere rummet og dets funktioner. Det er en fornuftigt at tænke både lofts-, bord- og gulvlamper ind i din indretning.

 

3. Hvilken indretningsstil har/ønsker du, og skal lampen skabe balance eller kontrast hertil?

Det er en god ide at vælge lamper, som passer ind, i samme stil som rummets indretning. Hvis du ikke har en specifik indretningsstil, vil det være passende at kigge på, hvad der ellers er i rummet – prøv at finde en lampe som er i de samme materialer, som ellers findes i rummet. Du kan også tage udgangspunkt i form eller farver.

Anglepoise giantHvis du står i en situation, hvor du synes, at et rum mangler et lille pift, kan en lampe gøre det på en stilfuld måde. Find en lampe som skaber en kontrast – enten i form, farve, materiale eller lysfald.

4. Hvor stor skal den være?

Størrelsen på lampen har en stor betydning for det dekorative udtryk. En stor lampe på et trangt sted kan nemt få et rum til at virke mindre og pakket. En lille lampe, derimod, med for meget plads omkring sig vil virke helt malplaceret. Vælg derfor en lampe som kan komplimentere dens placering og samtidig få lov at komme til sin ret.

 

Read More

Lamper der luner

Tom Rossau lamperDet er koldt her i norden, nu vinteren er over os. På trods af den lave temperatur, der i gennemsnittet er året rundt, er den nordiske indretning i høj grad præget af tendenser, som gør at vore hjem matcher det kolde klima.  Men du kan trække varmen ind i stuen på en let og elegant måde ved at bruge lyset til din fordel.

 

 

Tom Rossau lamper ildsted

Den danske designer Tom Rossau har lavet en serie af lamper, TR serien, som ved hjælp af en simpel ide omdanner birkefiner til skulpturelle og varme lamper. Selvom birk er en lys træsort, lyser det op, som ilden fra en pejs, når pærens lys skinner igennem det. Vigtigst for Tom Rossau, når han designer lamper, er formfuldendthed, bæredygtighed og godt lys, som man må sige han har opnået i stor sti

l med denne serie. Flere af seriens modeller kan, udover i birkefiner, også findes i papir, plastik og kobber. Det sidste, kobber, har det seneste år vundet stor indpas i den nordiske indretning, og spås også til at være et populært valg fremadrettet. Ligesom træ er kobber også fantastisk til at give et rum en varmere glød.

Tom rossau kobber

 

Read More

Har du Hangover?

Har du Hangover? Hvis du ikke har! Så læs med her. Dette er dog ikke et blogindlæg om en kur mod tømmermænd, men derimod navnet på en ny pendel begået af det unge makkerpar Nicklas Christensen og Simon Olesen. Efter stor succes at have designet og fået bordlampen DrunkRobot sat i produktion, er de to unge smede ude med en ny sjov lampe.

Denne gang drejer det sig om Hangover pendel. Lampen ligner en lille smule DrunkRobot lampen og har det sjove og skæve “robot look” som gør den unik. Til gengæld er det en pendel, der hænger ned fra loftet. Når man ser den store pære hænge ned fra pendlen ligner det lidt en “tyk” robot med en lidt stor mave som gør den til et sjov element i hjemmet.

Hangover robot lampe

De to unge mænd i 20’erne som står bag designet af robotterne kalder sig selv for Robotdesignere, og mener at deres “Fulde robotter” skiller sig ud fra mængden indenfor design. “Vores robotter skal ikke bare stå eller hænge til pynt uden at have en funktion, derfor elsker vi at udvikle nye spændende funktioner i figuren, også fordi det falder os naturligt, at en robot er symbol på menneskets hjælper i fremtiden”

Hangover Pendlen er dansk designet og håndlavet i dansk produktion. Hangover Pendlen er som sagt designet af teamet Nicklas Christensen og Simon Olesen. Pendlen er designet i tre farver, den fås indtil videre i hvid, mørkegrå og bronze. Når pæren er sat i Pendlen ligner det lidt, at den har en “krop”. Alle Hangover Pendler kan få deres eget udtryk afhængigt af hvilken pærer man sætter i. Du kan finde Hangover hos Rifraf

Drunk robot lampe

Drunk robot lampe

Read More